Selvom både katolikker og lutheraner lærer at et menneskes indeste væsen (sjælen) lever videre efter døden, strider dette imod hvad bibelen lærer.

En ofte brugt tekst er Præd.12,7. "Og støvet vender tilbage til jorden som før, og ånden (hebræisk rauch) til Gud som gav den."

Men hverken det hebræiske ord ruach, eller det tilsvarende græske ord pneuma henviser til en selvstændig tænkende væsen, som kan leve uafhængig af det menneskelige legeme. Oversat betyder ruach ganske enkel luft / vind.

I  1.Mos.2,7. læser vi, da Gud skabte Adams blæste han livsånde (rauch) i hans næsebor, så at mennesket blev en levende væsen. Med andre ord Gud blæste luft i Adams næsebor, hvorved åndedrættet gik i gang og det livløse legeme blev levende.

Når et menneske dør standser åndedrættet og den luft (rauch) som Gud satte i gang ophøre ganske enkel med at fungere. Vi siger at mennesket udånder, og tilbage ligger det livløse legeme, sådan som det var før Gud satte livsånden i gang.

Læren om, at mennesket har en udødelig ånd (sjæl) går tilbage til paradiset, Hvor Satan sagde til Eva i skal ikke dø. 1.Mos.3,1-4. Siden har denne løgn levet videre ned igennem historien.

Har du tænk over:

• At de der hævder mennesket har en udødelig ånd, gør Gud til en løgner, For Gud har sagt den sjæl der synder skal dø. Ez.18,4.20.
• At mange mennesker er blevet bedraget idet de tro, englene i himmelen er de afdødes ånder.  Men bibelen siger, at alle Guds englene er sendebud til hjælp for dem der skal arve frelsen, hvorimod der om de døde står at de ikke længere har lod og del i noget af det der sker under solen. Heb.1,13-14.  Præd.9,5-6.

Har du spørgsmål eller kommentar, er du velkommen til at kontakte
os på e-mail.

Eller du kan skrive til.

Gør Bibelen Kendt
postboks 177
4100 Ringsted.