Ifølge Jyllandsposten den 23.11.98 citeres Martin Luther, grundlæggeren af den evangelisk-lutherske kirke, for i et af sine værker (Weimaer Ausgabe) at udtrykke sig således:

 ”En dåb uden tro hos dåbskandidaten vil være en fremmed, ukristelig dåb til spot og vanære af Gud.
 Afstå straks fra barnedåben, jo før des bedre. Døb aldrig mere et barn, så den højlovede Guds majestæt ikke spottes og lastes med sådan ubegrundet gøgl og forblændelse”.

I en Braunschweiger Ausgabe siger Luther: ”Alle, som døbes, skal med henvisning til Romerne 6,4 neddykkes helt i vandet. Det er, hvad ordet "dåb" betyder, og sådan er den utvivlsom indstiftet af Kristus.”

Det er med undring og forbavselse at man må konstatere, at nedsten alle protestanter, inklusiv den  evangelisk-lutherske kirke har forkastet den bibelske dåb (den troendes dåb ved neddykkelse) til fordel for barnedåben, når reformationens grundlægger havde en så klar bibelsyn på dette område.

Amerikanske forskere har gjort en opdagelse, som kan vende op og ned på evolutionsteorierne om jordens oprindelse. Studier af den menneskelige arvemasse, DNA, viser, at menneskeslægtens alder kan være 6000 år i stedet for 200.000 år, som evolutionisterne hævder.

To af hinanden uafhængige undersøgelser viser nu, at en vis del af arvemassen, mytochondrie-DNA, forandrer sig meget hurtigere, end forskerne tidligere har regnet med. DNA forandringerne ligger til grund for det molekylære ur, som videnskaben anvender som tidsmåler, når man beskriver menneskets udvikling. Det molekylære ur bygger på mytochondrie-DNA muterer regelmæssigt og med en bestemt hastighed.
Flere amerikanske forskere mener, at uret går helt forkert. Tidligere troede man, at mutationerne opstod for ca. hver 600'rede generation, men de nye opdagelser viser, at det sker for hver fyrretyvende generation.
Opdagelsen har ført til en intensiv debat i flere videnskabelige tidsskrifter. I januar udgaven af science giver man en præsentation af forskerne bag opdagelserne. Det er ikke første gang forskere fremlægger oplysninger om, at jorden ikke er så gammel, som evolutionisterne hævder. Den Australske astronom Barry Setterfield fremsatte i 1983 nogle beregninger om jordens alder, som ligger meget tæt på de amerikanske forskeres nye opdagelser.

Ikke så let at kopiere Gud

 Creation

Videnskabsmænd på University af California i Berkeley forsker i at skabe en kunstig flue, som kan flyve i farlige eller små områder ­ som sammenfaldende bygninger - og sende informationer tilbage om, hvad den finder.

Undervejs i projektet har en af forskerne bemærket, at ,,fluen er den dygtigste flyver på planeten."

Fluens navigation
    Berkeley-teamet håber at have en prototype klar indenfor de næste par år.  De har allerede løst en række problemer som at finde materiale, som er stærkt, fleksibelt og let nok til at overkomme de enorme kræfter, den vil være belastet med under flyvningen.
    Men navigeringen er en større udfordring.  Det ser simpelt nok ud at flyve omkring - når du kan flyve.  Men de nuværende forslag til, hvordan den kommer til at flyve, er skuffende, og det vil kræve flere års videre forskning, før problemet vil være løst.
    Men selv en flyvende, navigerende, følende og kommunikerende flue vil aldrig komme i nærheden af den ægte vare.  Indtil vi kan lave en organisme, som kan reproducere sig selv (enten seksuelt eller ved at kopiere sig selv), vil vi ikke komme i nærheden af Guds skaberværk.

Reproduktion i praksis

 Reproduktion foregår billioner af gange hver dag rundt omkring os, men kun de færreste har en idé om, hvor omfattende det er.
    Bakterier kan producere en fuldstændig kopi af sig selv på omkring 20 minutter.  En generation tager for mennesker omkring 25 år (hvilket rejser spørgsmålet: hvilken gavn ville en bakterie have ved at udvikle sig til en skabning som os?).
    Darwinistisk evolution siges at ske via en lang række af små ændringer, men vi kan se, at ingen reproduktionsproces kan skabe en levedygtig skabning stykkevist.

 Reproduktion er svært...

 For at eksemplificere siger vi, at en reproduktion inde­holder 10 trin (hvilket er me­get lidt).  Forestil dig så at en urorganisme, som på den ene eller anden måde har formået at skabe sig selv i ursuppen (umuligt, men lad os prøve alligevel).
Hvis den formåede at gennemgå bare én af reproduktionstrinene, så ville den ikke kunne reproduceres og ville dø uden at efterlade sig efterkommere.
Hvis nu den klarer to af trinene, så ville det alligevel mislykkes.  Selv hvis den klarede alle 10 trin, så ville processen mislykkes - med mindre at alle trinene var i den rette rækkefølge.
Nu er det overraskende svært at få selv denne simple 10-trins proces til at forløbe rigtigt, fordi der er så mange steder, hvor det kan gå galt.

 ... næsten umuligt

 I et forløb bestående af 10 trin er der 10 mulige punkter, den første proces kan starte med. - Det første trin .skal selvfølgelig starte med det første punkt  - en tiendedel chance. Der næst er der 9 mulige punkter for den næste proces osv. Regnestykket bliver så: 10*9*8*7*6*5* 4*3*2*1 = 3.628.800 måder at komme igennem de 10 trin på.  Og kun én af dem er rigtig.  En ud af 3.628.800 kan skabe noget levedygtigt.

Reproduktion umuligt uden Gud 

Men selv en bakterie - en af de simpleste former for liv på jorden - har mange flere trin end 10 i sin reproduktion. For eksempel har en Haemophilus influenza 89 gener i sit DNA, og de beskæftiger sig kun med reproduktion af DNA'et.  Der er mange andre gener eller trin, som har andre funktioner.
    Men alene det at sætte 89 gener i den rigtige rækkefølge vil kun ske 1 gang ud af 10¹⁷⁰ (1 med 170 nuller bagefter) - et så stort tal at ikke engang videnskabmænd kan bruge det.
    Hvis det lykkes at reproducere et DNA, så skal det udredes, så det kan deles i 2 fuldstændig ens kopier af det oprindelige DNA.
    DNA-molekyler er meget, meget lange og pakket sammen i spiraler, så de fylder ganske, ganske lidt i kromosomerne i cellekernen.  Et særligt enzym er krævet for, at de to kopier af DNA'et kan deles.
    Hvis dette enzym (topoiso merase) ikke er til stede eller er produceret for tidligt eller for sent i processen, så kan enzymet ikke udføre sit arbejde, og cellen vil dø uden at blive reproduceret.
    Det rette enzym må blive produceret på rette tid og på rette sted - ellers mislykkes hele processen. 

- Inden vi kom 

Som du kan se - selv ud fra denne korte analyse - så må reproduktionen være designet som ét hele og intakt til at starte med, ellers ville urorganismen falde sammen, inden den var kommet i gang.
    Hvis ikke alle urorganismens dele var til stede og fungerede i den rigtige rækkefølge i begyndelsen, så ville der ikke kunne finde nogen reproduktion sted.
    Reproduktionsprocessen kunne aldrig komme i gang trinvist, som darwinistisk evolution ellers ville kræve.
    Det faktum, at levende ting eksisterer og reproducerer sig selv i et enormt stort antal, viser en ting: at de var designet til det fra starten af.
    Og det, de gør, gør de yderst godt.  Et stærkt vidnesbyrd om visdommen, styrken og elegancen fra deres skabers side.
    Vores forsøg på at efterligne naturen viser den store afstand mellem os og vores skaber.
    Det er først, når vi nærmer os kunsten, som det er at flyve, at vi forstår Skaberens fantastiske bedrift.

 Oversat af Stefan Vase fra artikel i Creation

Udfordringen nr. 39 2002