Jesu natur og din frelse

Jesu natur og din frelse.

Derpå kan I kende Guds ånd: enhver ånd, der bekender, at Jesus er Kristus, kommen i Kødet, er af Gud.

1 Joh. 4, 2.

Kirkehistorien har brugt megen spalteplads i debatten om hvilken natur Jesus påtog sig da han blev menneske. Og dog er der mange kristne i dag, som ikke tillægger dette emne nogen betydning. Vi finder det vanskelig at samtykke i en sådan holdning, og vil med denne artikel prøve at begrunde hvorfor.

Megen af uenigheden i debatten om Jesu natur, bunder i, at den konklusion du kommer til i væsentligt grad vil påvirker din mening på en række andre områder af kristologien (læren om Kristi person.)

Det er muligt du bliver overrasket. Men med en forkert forståelse af Kristi natur risikere vi fuldstændig at ødelægge bibelens frelsesbudskab, med de katastrofale konsekvenser det vil få, både for dem som forkynder og for de som lytter.

Lad os allerførst se lidt på et meget vigtig ord i denne problemstilling. Mange stede i skriften læser vi at Jesus påtog sig menneskets "Kød" da han kom til denne verden. Paulus benytter to græske ord i sine breve når han beskriver det kødelige, syndige, faldne menneske, i modsætning til det åndelige menneske. Ordrerne er sarkikos og nogle gange synonymet sarkinos, samt ordet sarx. Selv om begge disse udtryk i nogle tilfælde kan betyde kød, krop eller kropslig (somatisk), så er dog hele Paulus's teologi gennemsyret af at han bruger disse begreber i betydningen kødelig, syndig, falden i kontrast til det åndelige.

Nogle vigtige bibelske skriftsteder i denne debat er Joh.3,6. 1.Tim.3,16. 1.Joh.4,2-3. 2.Joh. v.7. Rom.7,18. Rom.8,4.6.7.8.9.12. og 13. Gal.5,1.13.16.17.19. og 24. 1.Kor.3,3. 15,50. Ef.2,3 og 2.Pet.2,9.10. I disse skriftsteder finder vi at det græske ord "sarx" er oversat med kød.

I den norske studiebibel af Thoralf og Tor Inge Gilbrant bind 10 siderne 811-813 debatteres ordet sars. Deres konklusion stemmer overens med andre bibelgranskeres synspunkter. Og samtidig bør vi mærke os at der ikke eksistere nogen seriøs problem angående hvad bibelen mener når den bruger det græske ord sarx. Her er nogle sætninger fra studiebiblen.

"Det er en hovedbetydning af ordet, at "kød" står for det ugenfødte menneske. Ordet udtrykker derfor menneskets faldne natur. Kun nogle få gange er ordet sarx brugt i en ren bogstavelig mening, men mere end 200 gange billedlig i N.T. Altså er sarx et hovedord i det græske ny testamente og udtrykket kød er helt uundværlig hvis man pålidelig skal kunne gengive dette bibelske begrebsmateriale."

Læg her mærke til at den "kødelige / åndelige" betydning af "sarx" gør at dette udtryk ikke anses at kunne erstattes af det bogstavelige "Krop" eller "kød" da det vil gøre oversættelsen upålidelig, ( fordi en forkert og ubibelsk teologi vil kunne blive konsekvensen.) Og dog finder vi at den nye, liberale og økumeniske teologi har motiveret en række bibeloversættere til at tolke "sarx" som "kød" og "blod" eller "menneske", og det til tros for at sammenhængen helt klart er syndig (falden) i kontrast til åndelig.
Vi tage et par linier mere fra studiebiblen.

"Som naturlig, ugenfødt menneske, vil man uvilkårlig være bestemt af "kød" som igen er domineret af synden. Altså kan "kød" betyde en livssfære, enten den jordiske i modsætning til den himmelske, eller den syndige i modsætning til livet i Kristus. Ud fra dette vil "kød" så kunne stå som en betegnelse for vor syndige natur, ophavs stedet for de syndige lidenskaber og drifter."

Han blev os lig.

Der er ingen som vil benægte den kendsgerning, at bibelen Guds ord siger, at Jesus kom med "saks", hvilket i sin sammenhæng med sikkerhed må betyde at hans indre natur var kødelig, fallen og syndig lig vor natur. Netop derfor var det muligt for ham at blive fristet.
Det er også en kendsgerning, at de fleste kirkesamfund, tror og lærer, at Jesus i sin fysiske begrænsede krop, havde en ufalden og fuldkommen natur som den Adam havde før han faldt i synd, og som den katolske kirke hævder at Maria Jesu moder besad.
Det kan til tider være lærerig at tale med menneske, som absolut vil hævde at Jesus var os ulig, for derigennem at forstå hvorfor det er så vigtig for dem med denne lære. Du vil sandsynligvis blive både overrasket og chokeret, over de argumenter som du får høre.

Guds ord fortæller os, at Jesus kom efter kødet (hvad natur angår) af Davids slægt, Rom.1,3. At David havde en falden syndig natur, er ikke vanskelige at dokumentere, beskrivelsen af hans forhold til Batseba i 2.Sam.11. skulle være bevis nok. At Jesus påtog sig den faldne menneskelige natur, fremgår da også tydelig af Rom.8,3. hvor Paulus siger, at Gud sendte sin egen Søn i syndig køds lighed. (græsk homoiomati = gjort lig.) "for at holde dom over" eller "fordømme" (overvinde, sejre over) synden i kødet, (i den faldne natur, som lod sig friste, for at der kunne være noget at sejre over.)
Vi ser altså at Paulus umuligt har ment at Kristus kom med den natur som Adam havde før syndefaldet.
Men Paulus er ikke færdig endnu, i det neste vers forsætter han med at fortælle om de vigtige årsager til at Jesus måtte bleve os lig, vi læser videre i vers 4. For at lovens krav (retfærdighed) skulle opfyldes i os. Det er vigtig at vi her lægger mærke til forholdet mellem årsag og virkning.
Kristus måtte blive os lig i et og alt. vers 3-4, for at fælde dødsdom over synden, i os som ikke vandre efter kødet (lader sig lede af syndens begær) men efter ånden (ved Guds kraft modstår syndens begær som Kristus stod imod.)

Satans anklage.

Hvad er det Paulus forkynder ? han beskriver for os selve kernen i forsoningen og frelsesplanen. Han tager det for givet at læserne kender til syndefaldet, og Guds redningsaktion. Han går ud fra at læserne ved, at Satan anklager Gud og påstår at ingen efter syndefaldet er i stand til adlyde hans lov og leve et rent og retskaffen liv ind for ham. Det er ikke utænkelig at det er en sådan anklage vi er vidne til i Job.4,12-18.

"Der sneg sig til mig et ord, mit øre opfangede dets visken i nattesynernes tanker, da dvale sank over mennesker; angst og skælven kom over mig, alle mine ledemod skjalv; et pust strøg over mit ansigt, hårene rejste sig på min krop. Så stod det stille! Jeg sansede ikke, hvordan det så ud; en skikkelse stod for mit øje, jeg hørte en hviskende stemme: "Har et menneske ret for Gud, mon en mand er ren for sin skaber ? End ikke sine tjenere tror han, hos sine engle finder han fejl".

I beskrivelsen møder en mystik Ånd Elifas og får ham til at skælve af skræk. Ånden indikere tilsyneladende, at ingen kan følge følge Guds vilje helt, ved at påstå at Gud anklager til og med sine egne Engle. Det virker som om at Ånden identificere sig med de faldne engle, som kritisere Gud for at blive irettesat af ham.
Hvordan kunne Gud modbevise Satans løgn ? Hvordan kunne han bevise at et menneske med en syndige fallen natur, kunne hente kraft fra Gud til sejer over alle fristelser og derved adlyde Guds lov, selvom kødet er skrøbelig og bliver fristet til synd ? Der var kun en udvej. Gud måtte placere sig selv i menneskernes situation, med nøjagtig den samme faldne kødelige syndige natur som vi er i besiddelse af, for at demonstrere over for os og Satan og hele universet, at han ikke var hverken uretfærdig eller urimelig når han kræver lydighed overfor sin lov. Han måtte med andre ord bevise at det var mulig at sejre over fristelser med en syndig natur, ved hjælp af den samme kraft som det genfødte menneske har adgang til.

Hvis ikke Gud havde påtaget sig vor natur, da ville hele frelsesplanen have været en stor fiasko. For ingen kan vel tvivle på, at Gud ville være i stand til at adlyde sin egen lov. I Jak.1,13. læser vi "Thi Gud kan ikke fristes af noget ondt". Derfor må konsekvensen være denne, at Jesus måtte blive sine brødre (os) lig i et og alt,(Heb.2,17.) eftersom hans guddommelige natur ikke lod sig friste, for at han kunne blive fristet i alle ting i lighed med os, når han stod over for Satans tillokkelser. For Jesus blev fristet ifølge Heb.2,18.
Vi ved også hvordan fristelserne indvirker på os, I Jak.1,14. bliver vi fortalt at fristelserne kommer indvendig fra, idet den faldne naturs "lyst" oplever synden attraktiv. Men Guds løfter er at også denne "lyst" kan blive sat ud af kraft, ved hjælp af Guds stridsvåben hvorved "enhver mennesketanke vil bliv taget til fange ind under lydighed imod Kristus". 2.Kor.10,5. dette var Jesu hemmelighed, og det er vor garanti for sejer i stedet for nederlag. Opskriften er fuldstændig overgivelse til enhver tid. Om Jesus læser vi "Sønnen kan slet intet gøre af sig selv" Joh.5,19. Således kan vi heller ikke gøre noget af os selv, Jesus aflagde alt for at han ikke skulle have nogen fortrin frem for os, al kraft må hentes fra Gud. Derfor måtte han blive os lig.
Konklusionen ud fra de vers vi lige har læst er, at bibelens forkyndelse angående Kristi menneskelige natur er indlysende klar, Kristus måtte nødvendigvis påtage sig en fallen menneskelig natur, for i den at vinde sejer over de samme fristelser, som vi møder, for at du og jeg med vor faldne natur, skal kunne leve det samme sejrende liv som han gjorde, og efterleve Guds lov uden at give efter for "kødet lyst" den faldne natur.

Gudfrygtighedens hemmelighed.
Den indvending som mange kommer med er, at hvis Jesus virkelig påtog sig vor natur, da måtte han selv synde, og have behov for en frelse. Denne indvending er ikke rigtig, og i direkte modstrid med bibelens budskab. Vi har jo netop læst, at den som lader sig lede af Guds Ånd, ikke vil give efter for kødets lyst. Og eftersom Jesus altid lod Guds Ånd være herre i sit liv, behøvede han selv sagt ikke at synde.
Apostlen Johannes giver os denne information. Ordet (Jesus) blev kød (påtog sig "sarx" en falden natur) og tog bolig iblandt os Joh.1,14.
Det at Jesus blev os lig, og påtog sig vor natur, bliver i bibelen kaldt for Gudfrygtighedens hemmelighed, 1 Tim.3,16. ganske enkel fordi det er hemmeligheden til hvordan svage syndige mennesker med en falden natur, kan finde opskriften på et liv i Guds frygt. Hvad betyder det at frygte Gud ? Hvad denne Gudsfrygt sigter til læser vi i Præd.12,13. Enden på sagen når alt er hørt, er: frygt Gud og hold hans bud! Thi det bør hvert menneske gøre. Guds bud som Gud selv skrev med sin egen finger repræsentere hans karakter, hans væsen, i modsætning til synden, som er oprør imod Guds lov, og som har sin ophav hos Satan. Derfor læser vi i Ords.8,13. "Herrens frygt er had til det onde". Og Ords. 14,2. "Hvo redelig vandre frygter Herren". Gudsfrygt er med andre ord, et ændret sind, som hader synd. Denne ændrede sind er en gave fra Gud til de mennesker, som er villig til at ofre kødets lyster og lade Jesus alene blive herre i deres liv, derfor har Gudsfrygt heller ikke noget med angst for straf at gøre. "Thi det er kærlighed til Gud at vi holder hans bud". 1.Joh.5,3.

Når vi nu har læst og set hvad det betyder at Jesus påtog sig menneskelig natur, og blev os lig i et og alt, så vil vi også kunne kunne forstå hvad han mente, da han sagde til sine disciple. "Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig." Matt.16,24. Jesus er med andre ord ikke kun stedfortræderen på korset, han er også et eksempel for os til efterfølgelse på en hellig livsførelse.

Det evige evangelium som må forkyndes i den sidste tid, må indeholde budskabet om denne frelse fra synd. En forkynder som ikke fremholder denne sandhed klart og tydelig i sin fremlæggelse formidler ikke det evige evangelium i Åb.14,6-12. Men forkynder i stedet et evangelium som skridt for skridt vil lede menneske til at accepter det falde Babylons forkyndelse, nemlig at Kristus ikke var os lig, og at vi derfor ikke vil være i stand til at leve det liv han levede.

Det er vigtig at lægge mærke til at Guds ord klart og tydelig siger at Jesus Kristus er kommet i "sarx" (falden syndig natur) 1.Joh..4,2. Og enhver som påstår at han ikke påtog sig det faldne menneskers natur med 4000 års degeneration, og derfor hævder at sejer over synd både er umulig og unødvendig, "er ikke af Gud" 1.Joh.4,3. Det betyder ikke at Gud har forladt alle dem som forkynder et falsk evangelium, for mange af dem har aldrig set det sande evangelium i lyset af Guds ord. Men ve dem der på grund af loyalitet til en organisation, eller venner har valgt at følge Babylon.
Alle trossamfund vil i den korte tid der endnu er tilbage gennemgå stærke rystelser såvel teologisk som strukturelt. Denne rystelse er stort set i gang ud over hele verden i dag. Og ud af denne rystelse vil Gud samle alle oprigtige mennesker som elsker hans sandhed. En væsentlig del af deres teologi vil være at Gud kan give os kraft til at adlyde alle hans bud. Guds sande folk har altid været der hvor sandheden tros, forkyndes og leves. Gud har patent på sandheden, og den tilhøre de som tro den.

Lovløshedens hemmelighed.
Lovløshedens hemmelighed, er modpolen til gudfrygtighedens hemmelighed, og er et anden udtryk i bibelen for Antikrist. 2.Tes.2,7-9. 1.Joh.4,3.
At lære at Jesus ikke kom i en falden natur, udtrykker antikrist ånd, og leder til en teologi som siger, at Guds børn ikke kan adlyde Guds lov. Dette er lovløshedens hemmelighed, teologien som siger at Guds lov ikke kan efterleves eller at loven er sat ud af kraft. Begge konklusioner vil til slut lede til de samme resultater.
Lovløshedens hemmelighed viderebringer den samme løgn som Satan udtalte, da han i opposition mod Guds styrelse, benægtede hans lovs gyldighed.
Det modsatte af lovløshedens hemmelighed er det evige evangelium, som forkynder Guds løfter om at vi ved Guds kraft, gennem den nye fødsel, kan og må bringes i harmoni med Guds lov. "Thi dertil blev i kaldet, fordi også Kristus led for jer og efterlod jer et forbillede, for at I skal gå i hans fodspor, han, som ikke gjorde synd, og i hvis mund der ikke blev fundet svig, han, som ikke skældte igen, når han blev udskældt, ikke truede, når han led ondt, men overgav sin sag til ham, der dømmer retfærdigt, han, som selv bar vore synder på sit legeme op på korsets træ, for at vi, afdøde fra vore synder, skal leve for retfærdigheden, han ved hvis sår I fik lægedom." 1.Pet.2,21-24. Fik lægedom fra hvad ? Sygdommen selvfølgelig, den sygdom som heder synd. Det er derfor vor evige frelse er afhængig af Jesu menneskelige natur. En ændret teologi.
Mange mennesker som bekender sig til kristentroen, søger at skabe gehør for en frelses definition, som uden tvivl vil komme i konflikt med bibelens.
De foretrækker en frelse hvor troens funktion er at tro, Blot du tror siger de da er alt i orden med Gud. Med andre ord troen bliver frelseren. Disse mennesker vil til enhver tid modsætte sig at frelsens hovedindhold er en ændret karakter og liv ved den nye fødsel. I Guds frelse bliver anger mødt med tilgivelse, og overgivelse med kraft til sejer over fristelser.
Den ubibelske frelsesforståelse siger, at frelsen kun bliver juridisk erklæret, Hvor imod den bibelske frelse, er en produkt af en tro, der bygger på en kontinuerlig overgivelse, som juridisk tilgiver bekendt synd, og erklære os for Guds børn, og samtidig bringer Kristus ind i sind og tanker, således at vi bevares fra fald, så længe vi tillader ham at være Herre i vore liv. 1.Joh. 5.18. og Jud.1,24.

Ideologien bag det falske evangelium, kræver nødvendigvis en teologi som siger at Jesus sejer over fristelser, skyldes at han ikke havde en falde menneskelig natur. I denne teologi må han nødvendigvis være os ulig, således at frelsen kommer til at bygge på det Kristus gjorde for os, og ikke som bibelen siger, for og i os. Kol.1,22-27.

En ændret karakter er ikke noget vi kan fravælge, efter at vi har modtaget Kristus som vor frelser, uden at vi samtidig fravælger ham som vor frelser. En ændret karakter er det som Frelseren gør i os når han kommer ind i vore liv med frelsens tilgivelse og skaberkraft. Ånden viser os synd, som vi kan angre, bekende og tage imod kraft til at afstå fra. Hvis vi ikke vil samarbejde med talsmanden "Helligånden" i denne proces, men i stedet vælger at ville beholde synden og svagheden, efter at Guds Ånd har gjort os bekendt dermed, da træder vi ud af det frelsende forhold, Og Kristus må stå udenfor. I budskabet til Laodikea menigheden finder vi denne tragiske forhold beskrevet, Kristus stå udenfor og banker på hjertes dør. Åb.3,20. Først når vi igen vælger at åbne vort hjerte dør, ved at overgive vor vilje til ham, vil han komme ind og holde nadver med os, det frelsende forhold vil igen være genoprettet, og Kristus vil atter være herre i vort liv. "Den, der siger, at han bliver i ham, han er også selv skyldig at vandre således, som Han vandrede." 1.Joh.2,6. Jesu mission var at tage bort vor synd 1.Joh.3,5. Og det gør han ikke om vi kun knytter frelsen til fortidens nederlag som tilgives. Bekendelsen og overgivelsen både tilgiver og renser. 1.Joh.1,9.
"Enhver, der bliver i ham, synder ikke; enhver der synder, har hverken set ham eller kendt ham". 1 Joh.3,6. Når Jeg synder så skyldes det at jeg selv har overtaget herredømmet i mit eget liv, og da vil Den Hellige Ånd ikke kunne bevare mig fra fald. Jud.24.
Guds Ånd arbejder med os alle for at rense os fra synd. Den må vi nemlig skilles fra, og ikke kun tilgives for, om himmelen skal blive vores hjem, for der kommer kun de som har sejret ved Guds kraft. "Den, der sejrer, ham vil jeg give at spise af livets træ, som er i Guds paradis." Åb.2,7. Du kan have vished om, at du er et Guds barn, når Kristus er herre i dit liv. Du kan have vished om at han kan blive herre i dit liv, men du kan ikke have vished om frelse når han ikke er herre.
En sådan "falsk vished" er knyttet til læren om at Jesus havde en anderledes natur end vi har. Der er ingen frelse i 50% mig og 50% Kristus Ej heller i 1% mig og 99% Kristus. Nej bibelske opskrift på det evige liv er 0% mig og 100% Kristus.

En nødvendig advarsel.
Liberale teologiske kræfter indenfor alle kirkesamfund, arbejder for ændre bibelens frelsesforståelse. De som føler sig tiltrukket af en teologi som ikke er grundlagt på en objektiv og Guddommelig åbenbaring siger ofte at det er forkert at påpege og advare imod andre menneskers opfattelser af frelsen, også selvom den er ubibelsk. De kalder det for sladder og bagtalelser. En sådan holdning kan umuligt være reflektere af Kristus, og må betragtes som falsk og forførende. Det er den angrende persons fald og nederlag vi selvfølgelig aldrig må omtale for andre, det ville være forkert og er lige så alvorlig i Guds øjne som mord. Det er noget helt andet når en person tror og prædiker et falsk lære. Hvis du er overbevist om og ud fra Guds ord kan bevise det ubibelske og farlige i forkyndelsen, da er det ikke kun din ret, men også din pligt at advare. hvis ikke du gør det vil du være en troløs vægter på Sions mur, Ez.3,17.og du vil være medansvarlig for at mennesker bliver ført vild og går fortabt. Ez.3,18.
At lære at Kristus ikke blev os lig, men at han i stedet påtog sig den natur som Adam havde før sit fald, er en livsfarlig teologi, som vil lede mange til fortabelse, derfor må og skal vi advare imod den.